Sidste hærvejtræningstur i år

Skrevet af Helle Stougård Søndag, 31 marts 2013. TAGS: Hærvejstur | MTB | Vintervejr

Der mødte 22 Hærvejsturdeltagere op på P-pladsen nede på Assensvej. Vi manglede bare ca. 30, men nu var det jo påske, og det var vel også en gyldig grund.

Måske har nogen af racer-entusiasterne sparet på krudtet til turen i morgen og pølsesmagningen?

Men jeg var glad for ikke at gå glip af denne pragtfulde tur, som Lennart havde lavet gennem Håre Bjerge, Faurskov, Ørnsbjerg Skov til Årup og Søndegårde Skov og retur lidt nordligere.

Vi delte os i to grupper. En lille gruppe 1 på 6 mand og en større gruppe 2 på 16, som senere kunne deles. Men da gruppe 1 gik i stå, fordi Les' gps gjorde, trådte Niels Pedersen til som redningsmand, og lidt flere fulgte med. Så nu var vi henholdsvis 9 og 13, hvilket var en hel god fordeling. Og gruppe 2 havde Kenneth, der var sprunget til i sidste øjeblik, som turleder. Og Kenneth er jo en 1. kl.'s turleder med kiks og chokolade i baglommen.

Haervejsfortraening 300313A

Der var masser af skovveje, singletracks og heldigvis kun lidt asfalt på turen. Lidt sne i luften, og en del i terrænet, som afstedkom flere udskridninger og enkelte kolbøtter med lidt knubs til følge, men ikke noget alvorligt.

Vi kom i mål efter knap 4 timer. Gruppe 1 lidt efter, hvor enkelte var røde i hovedet, (måske den røde farve var så intens pga. Spaniens sol), og andre var bare almindeligt brugte.

Nogle frejdige gruppe 2-deltagere spurgte, hvorfor de først kom nu, men det skal nok lige tilføjes, at gruppe 2 skar et hjørne af turen. Så derfor!

Tak for en dejlig tur, Lennart. Du havde gjort dit, og kan jo ikke lastes for, at foråret ikke vil indfinde sig her i DK.

Haervejsfortraening 300313B

I øvrigt tak til alle sæssonens turledere. Det har været rigtig gode ture, som vi er mange, der meget gerne vil cykle til sommer. Så måske vi kunne sætte nogle datoer af i kalenderen til Sommer-Hærvejs-Efter-Træning?

Om skribenten

Helle Munk Asmussen

Kommentar (1)

  • Helle Stougård

    Helle Stougård

    31 marts 2013 at 08:06 |
    Sommer-Hærvejs-Efter-Træning? Den er jeg med på!

    Men mon ikke alle turen er logget og kan lægges i vores Tourkatalog. Og så er det jo let at finde turen igen og tage den på en varm og solrig sommerlørdag.

    Svar

Efterlad en kommentar

Du kommentere som gæst. Valgfri login forneden.