Rutefremvisning for MTB pigerne

Skrevet af Helle Stougård Lørdag, 09 august 2014. TAGS: Bakker | Kvindecuppen | Kvinder | MTB | Skoven

Lad mig starte med at sige en kæmpe stor tak til Jan Ager, som sprang til da Louise blev forhindret i at køre arrangementet, få dage før det skulle finde sted. Vi var nemlig nogle stykker i udvalget, der ikke kendte ruten, så vi var rigtig glade for, at Jan kunne hjælpe os. 

Middelfart ligger jo i udkanten af den her MTB kvindecups distrikt. Det var derfor vi lagde en rutefremvisning på en lørdag, for at give flere mulighed for at komme.

kvindecuppen rutefremvisning1

Fremmødet ved Naturcentret i dag kl. 15.00 var pænt. Alt i alt var 20 (inkl. et par mænd) mødt op. Fra Naturcentret kørte vi ned til Søbadet, hvor Jan fortalte lidt praktisk om hvordan løbet 20/8 kommer til at foregå. Cuppen er for alle piger, der har lyst til at prøve kræfter med at køre mountainbike.

"Suggi" (som har deltaget i flere afdelinger) fortalte iøvrigt, at der er en god stemning i løbet og selvom nogle af de hurtige kommer bagfra og skal forbi, er det altid med smil og venlige hilsner. Her er plads til alle.

Vi kørte i samlet flok ud på ruten. Jan fortalte lidt om startsløjfen og hvad formålet med en sådan er. 

kvindecuppen rutefremvisning2

Før bakkerne, kom han med nogle tekniske tips og gode råd. (beklager det rystede billeder herunder - det må være den høje puls, der har forstyrret fotografen!).

kvindecuppen rutefremvisning6

Kan man ikke cykle op ad bakken, er det tilladt at stå af og trække. Måske lykkedes at komme på på næste runde.

kvindecuppen rutefremvisning3

AP og Louise har lagt ruten. De har sørget for, pigerne får god brug for den lille klinge ;-) 

kvindecuppen rutefremvisning4

Det var rart at se, at mændende også havde deres vanskeligheder:

kvindecuppen rutefremvisning5

Det tog 1 time at komme rundt på den ca. 4 kilometer lange rute - inkl. snak og stops. Da klokken var 16 var rutefremvisningen gennemført og nogle valgte at køre hjem, mens andre var friske og tog en omgang mere.

Til jer der ikke nåede rutefremvisningen i dag: I får chancen igen på onsdag den 13. august, hvor Louise guider rundt på ruten kl. 18.30 - mødestedet er igen Naturcentret.

Efterlad en kommentar

Du kommentere som gæst. Valgfri login forneden.