Powercup i Svendborg

Skrevet af MTB udvalget Mandag, 02 Marts 2020.

Powercuppen i Svendborg lørdag den 29. februar 2020 blev en "mudderfest" hvilket tydelig ses på Jan Pajbjerg og de andre MTB ryttere på billedet herunder.

powercup29 2 20

Men, som Jørn siger: "Hvad gør mudder, når Svendborg MTB (på trods af vejret) har lavet en super rute, som faktisk kunne køres. Stor ros til Svendborg MTB."

powercup29 2 20b

Powercup afdelingen lørdag, var årets 2. afdeling - der køres i alt 10 afdelinger hen over året. Det gode vejr og det tørre spor skal nok komme. Næste afdeling finder sted 21/3 hos Kæden i Nr. Lyndelse. Læs mere på www.powercup.dk.

Du kan stadig tilmede dig, da afdelingerne godt kan køres enkeltvis.

Ved den våde cup i Svendborg i lørdags deltog 8 Baghjulere.

 

Fakta om Powercup

Målet med Powercup er et godt ræs med super motion for krop og humør. Powercup cykles efter XC ("cross-country") klassisk standard, dvs på stier i typisk skovbund med rødder, mudder, stigninger og sving. De angivne klasser for rytterne er de samme som bruges i DCU og i de fleste løb, hvor der tilstræbes fin konkurrence og motion. XC sporene har mindre eller ingen konstruktioner, hop og vilde nedkørsler, da XC cyklen typisk ikke er designet til dette - derimod lægges vægt på fart og fremdrift i yderst ujævnt terræn og så det vigtigste:

Power! Muligvis den bedste kredsløbstræning i sund konkurrence og ofte med godt humør

Læs mere på www.powercup.dk