Off Road Finnmark

Skrevet af Helle Stougård Lørdag, 13 august 2016.

Det er nok ikke undgået manges opmærksomhed, at vi har et par medlemmer, som har haft en ualmindelig oplevelse og helt fantastisk præstation på deres cykler, denne sommer.

lespawfinnmarken

Les og Paw Ager gennemførte løbet "Off Road Finnmark" - 700 km mountainbikeløb hen over den nordnorske Finnmark. Og de ikke alene gennemførte - de VANDT løbet! - og kom først i mål af de kun 4 gennemførende par, ud af de 22 par, der stillede op på den lange distance.

lespawfinnmarken2

Netop i år, var forholdene særlig ekstreme, pga. ualmindelig meget regn i nordnorge. Les og Paw var 69 timer undervej og sov kun 3x1,5 time. En fuldstændig ufattelig præstation, som vi var mange der fulgte live herhjemmefra.

vindere of700

Ud over æren (som jeg gætter på, er det største) vandt drengene det flotte trofæ, en finisher trøje, et luxusophold på hotel samt en god pengepræmie. 

Endnu engang et stort tillykke fra klubkammeraterne i Baghjulet, med den vilde præstation. Jeg ved ikke med jer, men JEG synes vi skal overtale de to til at holde en klubaften, hvor vi kan høre mere om dere oplevelser. Ville DET ikke være en god idé?

I kan se en stemningsfilm fra løbet herunder, her ser I bla. Les og Paw køre i mål - virkelig rørende billeder. 

 

Efterlad en kommentar

Du kommentere som gæst. Valgfri login forneden.