MTB KvindeCuppen

Skrevet af Louise Selmer Torsdag, 27 august 2015. TAGS: Hygge | Kvindecuppen | Kvinder | MTB | Skoven

Kvindecuppen 10 afd. Middelfart

Den 26/8-15 var der kvindecup i Hindsgavl skoven ved søbadet.

Butikker og kontakter i Middelfart og Fredericia havde været gavmilde med sponsorater i form af lodtrækningspræmier til alle de hårdt kæmpende MTB kvinder. Der var alt fra hårplejeartikler, Ipad-covers, energi, cykelbluser, smykker, vin osv.

Tusind tak til: Middelfart vinhandel, Esmerelda, Imerco, Kop&Kande,Sportsmaster, Vinspecialisten, Pigernes, Galleri Ladefoged, RedOffice OneCompany, Cykelservice, DiniTours, Rema1000, Baghjulet, LeKlip og Solonolo/Anne-Mette Nørregaard.

Kl 17.30 var vi klar til at modtage de ryttere som var i god tid til at snuppe en prøverunde, inden starten gik kl 18.30. Der var både hygge og dyb koncentration rund om på startpladsen.

Desværre måtte vi inden starten sende en rytter fra Århus MTB på skadestuen i ambulance, med en skulder der var revet af led og starten måtte udskydes 15 min. Camilla som rytteren hedder, er udskrevet og har det efter omstændighederne godt.

Da starten endelig gik, var der god fart i cyklerne fra start, pigerne var klar til at give den gas og der blev kæmper hårdt for enten at holde sin placering eller hente hende der lå foran. Hurtigt blev rytterne ledt ind på singletrak og der var god fart igennem startområder. Rytterne kunne ses og følges 3 steder ved søbadet, så der var rig mulighed for at heppe dem rundt hvilket blev gjort både i startområdet og ude på ruten hvor baghjulets hjælpere var placeret for at hjælpe de piger der evt. kom i vanskeligheder. Der lød en stor tak fra rytterne til alle jer der heppede, det hjalp dem mange steder på ruten, hvor det var hårdt.

Ruten havde teknisk svære passager, men også lange grusvejsstykker. Alle kæmpede i bedste kvindecup ånd, dem der måtte trække nogle steder gjorde det med vished om at det var okay. Og de erfarne ryttere blev også udfordret og fik sved på panden. Koldings piger blev desværre også ramt af uheld da en af deres ryttere styrtede på rødderne rundt om søen og måtte udgå. Hun har det i dag godt og er klar til at springe på cyklen igen.

Stor tak skal lyde til alle jer der deltog, både ryttere og medhjælpere. TAK  J

Se alle de dejlige billeder her. 

Kvindecuppen 130 1

 

Efterlad en kommentar

Du kommentere som gæst. Valgfri login forneden.