Motor på cyklen

Skrevet af Helle Stougård Mandag, 28 Juli 2014. TAGS: El-cykler | Motion | MTB | Træning

rostgaard elcykel jorgenJørgen Rostgaard – cykelrytter med et mere end 50 år langt cykel CV – og hjertepatient. Her fortæller han om, hvordan en el-cykel har gjort det muligt for ham, at fortsætte cykeltræningen, trods sine hjerteproblemer:

"Hjertesvigt. En ærgerlig udfordring at få på halsen, når man er cykelrytter, for det betyder at hjertet ikke kan give os den energi til musklerne vi behøver når vi cykler. Vi får åndenød, syre i benene når vi træder hårdt i pedalerne – det er på godt jysk ret træls.

Jeg kender til det (har nu i en del år levet med pacemaker) og Kai Jensen fra Cykelservice (netop hjerteoperet) kender til det. Men måske gør teknologien det muligt for sådan nogle gamle rotter i faget som Kai og jeg, at fortsætte cykeltræningen, trods hjerteproblemer.

Kai Jensen har lånt mig en E-Bike Mountainbike – en mountainbike elcykel. Jeg fik lov til at teste cyklen af i skov og på landevej.

Motor på cyklen – er det ikke lidt snyd?

En elcykel er en cykel med elektrisk motor. En el cykel bliver også kaldt "e-bike" eller "Pedelec" (Pedal Electric Cycle). Elektromotoren hjælper dig med at træde i pedalerne, og aktiveres kun ved, at du træder i pedalerne. Du kan altså ikke bare sætte dig på cyklen og køre derudad – du skal stadig arbejde for sagen, der skal trædes i pedalerne.

El-motoren kan hjælpe dig op ad en bakke, både på de daglige cykelture og på træningsture på op til 130 kilometer. Før i tiden var el-cykler egentlig kun beregnet til ældre mennesker (og det er vi jo ikke endnu!), men på grund af mange tekniske forbedringer, er en pedelec nu også gået hen og blevet attraktiv for yngre cyklister, der af forskellige fysiske grunde har brug for hjælp til at kunne dyrke cykelmotion.

Test 1. Munkebjerg

Min første testkørsel på E-biken, sat på programmet til sportskørsel foregik omkring Munkebjerg. Jeg cyklede op af alle bakkerne, kørte igennem huller og traktorspor.

Ingen problemer – dikkeværket fik hjælp op ad bakkerne – det var lækkert! (Man skulle tro man var dopet)

Strømforbruget på program SPORT : ½ del af strøm kapacitet lig 3 streger.

Km. Garmin viste 34.1 km. Bosch viste 36.53 km, forskel 2.43 km .

Teknik: For at udnytte batteriet, cyklen, terrænet op og ned af bakkerne og med- og modvind kræver det man bruger de 10 gear. Strømbesparing opnås, kan køre længere. Har man lært det, bliver det sjovt at køre E-Biken på landeveje og i skoven.

Kritik: Dæk føles som de har for stor volumen, ruller sidelæns når man køre på asfald ned af bakkerne i sving.(Munkebjerg)

Livskvalitet.
Ingen tvivl om at jeg (trods hjerteproblemerne) i hvert fald med en E-Bike mountainbike ville få masser af livskvalitet og mange dejlige oplevelser i naturen sammen med cykelvennerne - uden doping.

TEST 2. Trelde Landevej

Bagefter testede jeg E-biken på Trelde Landevej. Programmet blev sat til tour kørsel. Asfald, medvind ud, modvind hjem NV 8 m/s Ingen problem med at køre op i vinden dejligt let. Brug gearne, find rytmen.

Strømforbrug på dette probgram var 2/6 del af strøm kapacitet lig 2 streger.

Km. Garmin viste 30.9 km. Bosch viste 32.07 km, forskel 1.08 km .

Vælg den rette el cykel

Hvis man betragter sig selv som ung og sportslig (og det gør vi jo ...), kan man godt nogle gange fnise lidt over dem, som kommer forbi med en el-cykel. (Det gjorde jeg også tidligere!). De fleste synes nemlig, at en el-cykel er højest usportslig, for man lader jo en motor gøre alt arbejdet.

rostgaard elcykel cannondale

Men for mange mennesker er en elcykel simpelthen bare behagelig at køre på, og hvis man ser det fra et klimaorienteret aspekt, så er en el-cykel et af de bedste alternativer til en bil. I byen er det let og bekvemt at komme frem, og på landevejen hjælper motoren dig med at overvinde større bakker.

Og for os, der dyrker cykelmotion, er det alle tiders mulighed for at blive med at kunne cykle, selv hvis forskellige skavanker opstår - hjerterproblemer, astma, dårlige knæ ... mulighederne er mange. Det handler i mine øjne om, at kunne blive ved med at have glæden ved cykelmotion.

De forskellige former for el cykler. Hvis du vil have en cykel med elmotor, er det en god idé at sætte sig ind i, hvad dit behov er. Der er mange modeller, også mere sportsagtige cykler – som f.eks. den mountainbike, jeg har testet. Læs om det på nettet eller besøg din cykelhandler, som sikkert kan fortælle give dig en masse praktiske og tekniske fif.

Hvis du vil vide mere om mine erfaringer, er du velkommen til at kontakte mig på e-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.."

Kommentar (1)

  • jan ager

    jan ager

    28 Juli 2014 at 15:31 |
    hej jørgen.
    Dejligt at høre du er på Hjul igen.
    Glæder mig til at køre en tur med dig en dag.
    JANA!!!

    Svar

Efterlad en kommentar

Du kommentere som gæst. Valgfri login forneden.