Mød en turleder

Skrevet af Helle Stougård Tirsdag, 15 november 2016. TAGS: Turleder

Louise selmer

modenturleder louiseHejsa. Jeg hedder Louise og jeg er turleder for MTB gr. M4. Det har jeg været siden sæson 2014. Jeg er turleder i gr. M4 fordi jeg primært kører MTB og derfor er det selvfølgelig her jeg har størst viden og erfaring.

Hvorfor er du turleder?

Jeg er turleder af flere grunde. Jeg synes at vi i en forening som vores har et fælles ansvar for at sende vores medlemmer ud på sikre ture. Når det handler om MTB, som har været i massiv vækst de seneste år og hvor vi ofte hører om ryttere der kommer galt afsted eller opfører sig uhensigtsmæssigt, så har vi er kæmpe opgave i at lærer dem at færdes i skoven, opfører sig ordentligt og ikke mindst give dem teknisk træning, så de ikke kommer galt afsted når de kører rundt på egen hånd.

Der ud over så har jeg altid undervist i de foreninger jeg har været medlem af. Jeg har været badmintontræner, undervist i marchfløjte i min tid i FDF, Trænet tamburmajorer og så uddanner og underviser jeg sygeplejestuderende i mit job. Så det ligger helt naturligt til mig at lærer fra mig jeg kan slet ikke lade værre.

Selv om M4 på gruppeinddelingen henvender sig til den ny på MTB, så har jeg valgt altid at slå op hvad jeg har lagt af planer for træning når jeg er turleder. Dette resulterer ofte i at der er en stor flok med meget bred erfaring og ryttere fra alle 4 MTB grupper. Det kan godt være en udfordring og måske må jeg justerer mine planer lidt. Men når det er sagt så har alle MTB ryttere brug for tekniktræning og derfor så kører vi heller aldrig "bare" tur når jeg har gruppen.

Hvad er sjovest ved at være turleder?

Det sjove eller gode ved at være turleder er helt sikkert at man lærer sine klubkammerater at kende, både nye og gamle. Og så har vi det bare altid sjovt, der bliver ofte sendt en vittig bemærkning afsted.

Hvad er udfordrende ved at være turleder?

Når man melder sig som turleder så er det aller vigtigste at du ikke er bange for at dele ud af din viden, ta' ansvar og vis den gode klubånd frem.

Tip til andre?

Det er en god ide at planlægge hvad du vil den pågældende aften og så evt melde det ud på FB og/eller hjemmesiden. Ofte får man på den måde en større gruppe at arbejde med og der er flere der kan dele ud af deres erfaringer. Husk at have styr på din gruppe og præciser aftaler om hvordan der køres.

 

Om Mød en Turleder

Hen over vinterhalvåret sætter vi fokus på turlederkorpset i Baghjulet.

I vil, i de kommende måneder, få lejligehed til at hilse på udvalgte turledere fra de forskellige grupper og høre dem fortælle om sig selv og hvordan de løser turlederopgaven, som de frivilligt har påtaget sig i Baghjulet. Se endu flere turledere her

 

Efterlad en kommentar

Du kommentere som gæst. Valgfri login forneden.