Kongeetapen
Kongeetappen Post Danmark Rundt
Kongeetappen blev fredag den 2. august kørt af ca. 15 Baghjulere. Kongeetapen gik fra Sønderborg til Vejle - ca. 180 km og 1800 HM.
Solen skinnende fra en skyfri himmel og temperaturen var helt oppe på 24 grader allerede kl. 7.30.
Team "Christina Watches Onfone" med supportere? Nope - det ER Baghjulet.
Stemningen på startstedet i Sønderborg var præget af glæde og positive forventninger til dagens etape. Jeg havde egentlig forventet lidt kaos når der skulle sendes så mange hold afsted i forskellige intervaller, men det gik gnidningsfrit - stille og roligt.
Selvom de kører på cykler med smalle dæk og på asfalt, så var jeg alligevel lidt misundelig over at de skulle afsted på en lang tur i dette fantastiske vejr - ville gerne have været med, men havde nok meget hurtigt haft svært ved at følge med 30 km i snit på min MTB :-)
Niels B, Morten Hjul, Morten E, Henrik, Les, Niels Aa og Jesper blev sendt godt afsted kl. 8.45 med 30 km gruppen.
Thomas og jeg mødte de bagerste ryttere (ikke Baghjulere) i det samlede store felt lidt udenfor Aabenraa og dem havde jeg nu lidt ondt af, for det var tydeligt at de fik en laaaang og hård tur til Vejle....
Da vi senere mødte de 7 tidligere nævnte Baghjulere i Vejle, var de kommet i mål tidligere end forventet - med 2 punkteringer og ingen uheld.
Det så ud til at have været en god tur for alle de Baghjulere vi mødte, humøret var højt selvom nogle så lidt brugt ud :-)
I 30 graders varme op af Kiddesvej. Dennis er oppe og har overskud til at sige "Tak for OPBAKNINGEN" til heppende klubkammerater hjemmefra.
Niels kæmper sig op ad det sidste stykke.
Comments (5)
Niels Aagaard
reply
Helle
Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor meget tid en kasserer skal bruge på at sidde og holde styr på alle de posteringer, i en stor klub som Bagjulet, med vores aktivitetsniveau
Fri for at være kasserer der, siger jeg bare. :-(
Synd og skam, man ikke var obs på det, da systemet blev indkøbt.
reply
skj
Jeg er enig med, at hvis man får tilskud til løb eller tøj, bør man køre i det.
Men mht. Kongeetapen og FyenRundt har ingen tilmeldt sig gennem klubben, ej heller fået tilskud.
Og problemer er løst: Klubben har valgt at gøre det så surt for folk, der vil lave klubtilmeldinger, at ingen mere ønsker at påtage sig det arbejde:
Vi har det mest moderne økonomisystem til at styre tilmeldinger, hvor alle data står, man kan se andre tilmeldte osv., men har valgt IKKE at ville bruge det,
1. da det ville kræve at kasseren før løbet skulle flytte et samlet beløb fra hovedkontoen over til en løbskonto
2. nu skal man så oprette sin egen konto til klubbens penge, hvilket alt andet lige jo ikke er sikkert
3. man skal overføre klubbens tilskud efter løbet til hver enkelt, i stedet for at have trukket beløbet fra ved tilmeldingen
reply
Leo Jensen
Personligt kører jeg i klubtøj, når jeg deltager i løb. Ikke at det sker så tit, men sådan synes jeg at det skal være.
Jeg har en overgang kørt i andre bukser end klubbens, men de nuværende er så gode, at det vist ikke kan være kvaliteten, der er undskyldningen for ikke at bruge dem, men jeg skal jo også lige have brugt mine neutrale Assos op...
Til træning kører jeg gerne i Melfar24 trøjer. Det er ikke en blå Baghjulet-trøje, men den er dog relateret til Baghjulet.
Jeg vil håbe at reglerne stadig er sådan, at man skal køre i Baghjulets tøj for at få tilskud ?
reply
Brian Sørensen
Og det er ikke kun når medlemmerne deltager i løb, også under træning oplever vi at en overvejende del ikke kører i klubtøj - forleden var vi 18 mand i gruppe B, 3 med klubtrøjer - hvor er stoltheden over at være medlem af Danmarks største motionscykelklub. Klubben med de bedste tilbud til medlemmerne - eller drejer det sig bare om at få snablen ned i kassen?
reply