Hårdt men Hyg'ligt 11

Skrevet af Arrangørerne Søndag, 09 August 2020.

Hårdt men Hyg'ligt 11 blev kørt i går med omkring 80 deltagere på startlisten. Retningslinjerne for Covid19 og forsamling gjorde det muligt for at holde arrangementet, som dermed blev det første officielle arrangement siden Melfar MTB i marts, for præcis 5 måneder siden.

To trediedele af deltagerne kørte på de 2 MTB ruter, mens resten stillede til start på den nye 100 km lange gravel rute.

IMG 1788

Det er første gang at Hårdt men Hyg'ligt tilbyder en Gravel rute og den blev taget rigtig godt imod. Gravel folket mødte op fra nær og fjern og vi er glade for alle de roser og tilbagemeldinger vi fik på ruten. Den 8. august 2020 blev en VARM dag. Måske var det derfor nogen valgte at skære hjørner hist og pist? 16 gravelryttere gennemførte hele den planlagte rute og alle de andre havde - det håber vi ! - en lige så dejlig HYG'LIG tur og kom godt tilbage til målområdet.

I kan læse Tines beretning fra dagen her.

I målområdet havde vi skygge, mad og drikke i rigelige mængder. Det var dejligt at høre jeres oplevelser ude fra ruten. Dejligt at I blev hængede og hyggede jer. Og især dejligt at høre, at mange havde cyklet sammen og passet godt på hinanden derude.

HMH gravel

Vi synes Gravel cykling handler om at komme ud i naturen - opleve den helt tæt på, få sved på panden og masser af godt humør. Den mission synes vi I opfyldte til fulde.

Ud over at være det første Gravel islæt til Hårdt' men Hyg'ligt (som i år køres for 11. gang), så var gravel løbet i går også det første officielle gravel arrangement i Baghjulet overhovedet. Vi håber det er noget, der er kommet for blive.

På MTB ruterne i Staurby gav I den gas på mountainbikes. Elin på 14 år kørte 19 omgang på den lille rute og havde en god dag sammen med farmand Laurent. Det synes vi er VILDT godt gået!

elin

På den lange rute, blev der slået omgangsrekord med 22 omgange - andre tog et par stykker. Begge dele er super sejt gået - Hårdt men Hyg'ligt er et træningsløb og det er helt op til den enkelte, at bruge de 6 timer, som man har lyst til. Og hold fast, hvor var I svedige og salte, når I kom forbi målrområdet :-)

Tak for i år. Og tak for alle jeres tilbagemeldinger på Facebook.

Resultater finder I her.

Der er lidt billeder her.

På gensyn til næste år

 

 

Poster fra løbet 2020

hmh2020