Fra XXXL til L

Skrevet af Helle Stougård Tirsdag, 19 august 2014. TAGS: artikel | Bjerge | Cykelmotion | Vægtab

Thomas fortæller her historien om, hvordan det gik til, at han bevægede sig fra en klubtrøje str. XXXL til L:

 

JEG HAVDE BRUGT ALT FOR LANG TID PÅ AT VÆRE LIGEGLAD, DET ER JEG IKKE MERE!

Thomas fra XXXLpic1Jeg har altid været for stor, men har ikke betragtet det som et problem, indtil jeg en dag i foråret 2009 overhørte en samtale mellem min dengang 4 årige datter og hendes jævnalderende veninde:

"Hvorfor har din far en så stor mave?"

Omkring samme tidspunkt så jeg ligeledes et billede af mig selv fra en ski-tur i Frankrig og her gik det op for mig, at jeg måske skulle få taget mig sammen...

Igennem min familie har jeg tidligere haft berøring med cyklen som redskab til motion og underholdning, så det var ganske naturligt at det blev den jeg valgte. Og samtidigt med at regeringen besluttede at vi kunne få vores SP-Penge udbetalt, så var grunden lagt til min første racercykel som voksen.

Udover cyklen, tog jeg den beslutning af skære ned på (ikke fjerne helt) de usunde ting. McD mad, sukker, sodavand, almindelig fed mad osv. Som et lille godt eksempel på hvor langt ude man kan være, kommer her et indblik i, hvad min normale kost bestod af på en ganske almindelig hverdag med kundebesøg.

Morgenmad: 2 smurte håndværkere, 1 basse og 1/2 liter kakaomælk

Frokost: Alt efter hvad kundernes kantine kunne tilbyde, og nok af det.

Eftermiddag: 2-3 Cheeseburgere og 1 stor milkshake fra f.eks. McDonalds.

Thomas fra XXXLpic2Aftensmad: Ganske almindeligt dansk aftensmad med sovs og kartofler. Gerne 2 fulde potioner.

Aftenskaffe: Chips, slik, chokolade, is, hvidt brød med f.eks. nutella. Rester fra aftensmaden.

 Jeg er bestemt ikke stolt af ovenstående menu, men det er ikke uden grund af vægten var nået godt op over 115kg, og billigt var det hellere ikke...

Problemet var ikke blot den store mængde af kalorier som kom indenbords, det var også den negative effekt af, at spise det forkerte på de forkerte tidspunkter.

Efter det fine morgenmåltid, så gik der ikke lang tid, før man var træt og uoplagt. Det medførte et overforbrug af kaffe og en alvorlig advarsel fra lægen.

Historien omkring kaffen var, at jeg tog til lægen med hjertebanken og efter en grundig undersøgelse, var jeg ved at gå derfra med noget hjertemedicin. Som et sidespor, kom vi til at snakke om kost, drikke mm. og jeg fortalte at det nok blev til ca. 3-4 kander kaffe om dagen, samt adskillige cola'er.

Dagen efter blev det til en "kold tyrker" fra kaffe/cola - og det hjalp sørme...

Cykling
Jeg købte mig en rød racercykel og min første tur på 10 km var en ekstrem oplevelse på hvor dårlig kondi/form jeg havde.

Det dejlige med cykling er, at alle kan være med og selv om det gik langsomt i starten, så kom jeg frem ad og kunne se resultatet af min indsats, både på vægten og på konditionen.

Et uddrag fra min træningslog, fra de første ture. Det viser lidt om hvad jeg har været igennem.

 Thomas fra XXXLtraeningslog

Thomas fra XXXLpic3I efteråret 2010 blev jeg spurgt om jeg ikke kunne tænke mig at komme med en tur til Frankrig og prøve kræfter med nogle lidt længere bakker end Østerby, Brøndsted og Brejning.

Efter lidt overvejelse/overtalelse sagde jeg ja og nu havde jeg endnu en grund til at forsætte med mit "projekt".

Gennem den hårde vinter brugte jeg tiden i kælderen på hjemmetræneren foran computerskærmen og kørte verdens bjerge tynde. Da foråret kom, kunne det bestemt mærkes at formen var holdt ved lige, allerede nu følte jeg mig bedre kørende end i efteråret.

Det var også i løbet af vinteren her, at jeg blev opfordret til at melde mig ind i Baghjulet, både for at få nogle flere at kører med, men også for at opleve sammenholdet cykelrytterne i mellem.

Nu har jeg været i Frankrig sammen med nogle venner og cykle de sidste 4 år og det er en fantastisk oplevelse at komme derned, både for det sociale, men bestemt også for cyklingen.

Bjerge er bare noget underligt noget - jeg fornemmer en hvis form for fetish mellem cykelryttere og bjerge ;-)

Jeg selv, ville have svoret på, at jeg aldrig ville finde det underholdende at kører i bjerge, da jeg første gang kørte op af Østerbybakken ved Trelde. Men det fåes næste ikke bedre at "sidde på bjerget" og "nyde" smerten, mens man arbejder sig op.

Vægten
Det gik godt i starten og der smuttede hurtigt nogle kilo, men som med alle vægttab, så gik det i stå.

Efter noget overvejelse og en del gode råd opsøgt en diætist og jeg må sige at det er nogle af de bedste penge jeg har givet ud i nyere tid.

Efter kyndig vejledning har jeg nu nået mit mål på vægten som var lige under de 80 kg!

Det er en fantastisk oplevelse, hvis bare ens hoved kunne følge med. Det er svært at forklare, men når man i 35 år har været fed/overvægtigt og man så inden for en overskuelig tid, er blevet "normal", så har man selv svært ved at se det.

Løb
Jeg har aldrig kunne løbe før og har altid været af den overbevisning at det var min krop ikke egnet til. Men i midten af 2012, begyndte jeg så at løbe pga. en udfordring fra en kollega og har nu gennemført 2 halvmarathons. Den første gang jeg løb over målstregen, med ufatteligt mange smerter, kan slet ikke beskrives, men er og bliver en oplevelse der står printet i mit hoved mange år fremover.

Hvad nu?!
Som med mange andre vægttab, så skal dette holdes og jeg skal ALDRIG tilbage i den gamle form!

Hvordan?
Kosten er efterhånden blevet en daglig ting, som jeg ikke tænker over, men bare gør. Dvs. jeg spiser stort set som min diætist har foreskrevet, og der er både plads til det sjove mad og til hygge med ungerne.

Motionen er blevet en meget vigtig ting ligeledes og nu både løber, cykler jeg, samt rammer tit motionscenteret på Spinningshold og diverse kardio maskiner.

Et projekt som dette, kunne ikke have været gennemført, hvis ikke der havde været opbakning på hjemmefronten. Både hjælp og forståelse for kosten, som vi alle nu nyder godt af, men også for den frihed der er blevet givet til de mange timer på jernhesten på landevejen og med løbeskoene på volden.

Det næste projekt er i støbeskeen og det bliver af den lidt mere hårde af slagsen. Jeg er allerede begyndt at "røre" lidt ved duathlon og det store mål her er Powerman Ultra i 2016.

På billederne nedenfor kan I se hvad jeg har været igennem, og det har ikke været nemt! Men resultatet står helt sikkert mål med de strabadser der har været. 

Jeg håber at min lille historie kan være motivation for andre.

 Thomas Sigurdsson, August 2014, 78kg.

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Thomas fra XXXL-4

 

 

 

Kommentar (1)

  • Carl Ove Knudsen

    Carl Ove Knudsen

    19 august 2014 at 09:14 |
    - Hvor der er vilje- er der også en vej- Imponerende læsning og hvilket resultat- bare flot!

    Svar

Efterlad en kommentar

Du kommentere som gæst. Valgfri login forneden.