DGI

Skrevet af Helle Stougård Fredag, 13 september 2013.

Baghjulet har meldt sig ind i DGI i år. Det er sket, fordi DGI har mange gode tilbud til motionscyklister, både hvad angår mountainbike og landevejscykling.

Nu styrker DGI sin indsats på cykelmotionen yderligere - det sker med ansættelsen af en såkaldt specialkonsulent med speciale i Landevejscykling. Ulrich Gorm Albrechtsen tiltræder stillingen pr. 1. oktober.

Ulrich Gorm Albrechtsen har en del erfaring med cykling. Han er tidligere commercial director hos cykelholdet Christina Watches Onfone og tidligere racedirector på Gran Fondo Giro d'Italia.

Ulrich Gorms opgave bliver at udvikle og styrke DGI's arbejde med landevejscykling som idræt og motionsform. Blandt andet skal han udvikle, implementere og drive koncepter, uddannelser, løb, events og andre tiltag målrettet foreninger og udøvere indenfor landevejscykling - dvs. blandt andre os.

Med andre ord, DGI kommer stærkt efter Danmarks Cykle Union, hvad angår en aktiv indsat på cykelmotion.

Iøvrigt aktiverer vi vores online opslagstavle nu. Her vil kursustilbud, mv. (bla. fra DGI) vil blive lagt op. Du finder opslagstavlen i menuen øverst. Det er her du finder informationer (sendt til Baghjulet), fra DGI m.fl.

 

Efterlad en kommentar

Du kommentere som gæst. Valgfri login forneden.