Dagholdets i Harzen

Skrevet af Helle Munk Asmussen Torsdag, 24 september 2015. TAGS: Dagholdet | Harzen | Hygge | MTB | Udlandsture

Dagholdets Harzen-tur 14.-18. september, 2015.

Først skal lyde en stor tak til arrangørene for at give den lidt ældre del af klubbens medlemmer en god chance for at komme ned og køre i noget, der minder om bjerge.

Især tak til Per Allan, som har haft en stor aktie i tilrettelæggelse af turen. Vi var alle rigtig kede af, at han og Ellen desværre ikke kunne deltage.

Men her er mit referat af turen, som deltager i gruppe 2.

dagholdet i harzen hold2

Først en oversigt af vores næsten ikke alvorlige uheld.

Hul i hovedet - Årsag: Transporterens bagklap
Trykkede ribben - Årsag: Cykling skævt ind på våd rod
To overkørte drikkedunke - Årsag: Glemsomhed
Styrt med tab af sko - Årsag: Ukendt
Knækket tand - Årsag: Nektarin

MANDAG

dagholdet i harzen holdet

Ankomst til Residens Bocksberg i Hahnenklee ved 13-tiden i regnvejr. Søren Hviid tog imod os og viste os tilrette med nøgleboxen. Villy og jeg stod skrevet op til lejlighed 21 på anden sal, oppe under taget. Vi følte os lidt som Tue og Rikke i "Huset på Christianshavn". Blev faktisk nødt til at pakke ud med det samme, da der ikke rigtigt var plads på gulvet til vores tasker.

Der var vist sket en forbytning, da Kit kunne ha' afholdt et afsnit af ”Vild med dans” i sin lejlighed. Men nu var vi jo kommet til Harzen for at cykle.

dagholdet i harzen hotellet

Vi mødtes i fællesrummet kl. 14.

Lysten til at cykle lå på et absolut minimum. En del meldte sig dog frivilligt til at køre den planlagte tur. Det var nu kun 9 ud af 28, der var klar udenfor. Nogle stykker var blevet så våde af at spænde cykler af bilerne, at de havde trukket sig. Og vores turleder, Søren, var kørt på sygehuset med Poul Erik, for hvem det var lykkedes at komme til skade, før han overhovedet var kommet op på cyklen. Seks sting i panden og forbud mod cykling i det næste døgn.

Henning blev ny turleder.

Kort efter start kom solen frem, og vi måtte alle ha' regnjakkerne af igen, det var blevet alt for varmt. De første 500m gik det opad, de næste 14-15 km nedad. Turen gik til Wildemann og Lauthenthal, og vi kørte direkte ind i en 20% stigning, dog kort, og på asfalt. Ellers forløb turen på veje, cykelstier, grusveje og mudrede singletracks. En tur på godt 25 km/370hm. Et par timer blev det til.

dagholdet i harzen udsigt2

Hjemme på terrassen sad både Poul Erik, med en stor forbinding omkring hovedet, og ”vandrefolket”, som for nogens vedkommende havde taget svævebanen op på Bocksberg, andre var gået opad for at besigtige downhill-banen og Gustav-Adolf Stabkirche, Tysklands eneste stavkirke. Jo-jo, de var meget kulturelle. Ved stavkirken havde Orla opdaget, at man torsdag holdt orgelkoncert med både Bach og Buxtihude, og der var gratis adgang. Dét var han meget opsat på at komme til. Det ville dog blive uden Lena, meddelte hun. Søren og Grethe var cyklet en tur alene, da de kom hjem fra sygehuset med Poul Erik.

Til aften var vi alle på Steffens og spise.

dagholdet i harzen udsigt

TIRSDAG

Tur til Brocken, 47 km/1221 hm.

Vejrmæssigt skulle det være den bedste dag hernede. Vi blev klogere.

Efter et godt morgenmåltid mødtes vi udenfor kl.9.30 med cykler spændt fast på bilerne. Ja, det havde næsten været unødvendigt at ta' dem af igår, hvis ikke lige min havde stået inderst på vores stativ.

Vi kørte til en P-plads i nærheden af Brocken. Her delte vi os i 3 hold, to små og ét stort. De hurtige drenge var 6, El-cykelholdet 7, dog kun med 2 el-cykler. Mellemgruppen var på 14. Poul Erik måtte jo blive hjemme. Han havde tid til kontrol på sygehuset kl.14. Han valgte imidlertid at cykle derhen, men mødte uheldigvis lægen, der netop kom ud af døren, og Poul Erik fik vist en mindre skideballe på tysk. Men ”Pyt!”, sagde han, ”jeg forstår ikke tysk”.

Efter kontrollen og reduktion af forbinding til et enkelt plaster, cyklede PE sig en tur på 30 km.

Vores rute gik stille og roligt opad, men pludselig befandt vi os på den forhadte betonvej, som vi har hørt meget om. Et skilt viste 3.5 km til Brocken, det kunne vel nok gå an. Kort efter drejede Søren til højre. Vi susede nedad de næste 4 km, og det var vel ikke just meningen. Det var det så, og vi genoptog opkørslen ad asfaltvejen. Egentlig også meget lettere.

Dagens gode vejr var blevet i Hahnenklee, og Brocken lå indhyllet i tåge.

Men op kom vi. Der var en forfærdelig masse mennesker, og man kunne undre sig over, hvad de i grunden ville dér. Der var ikke just kønt. Og så i 4 graders varme og helt vildblæst. Klubfoto ved stenen med ”Brocken 1142m” blev der i hvert fald ikke noget af. Gr.1 var på vej ned, gr.2 var spredt for alle vinde, og gr.3 var ikke kommet op endnu. Nu begyndte det tilmed at regne, og nedkørslen blev kold med våde fingre, og cykeltøj til solskinsvejr. John havde vi mistet. Jørgen dukkede op i stedet.

Frokost skulle vi alle ha' på nabobjerget, Wurmberg. Dét trak tænder! For alle. Vi spurgte Søren, hvor langt vi havde igen. Dét skulle vi aldrig ha' gjort. Søren viste sin Garmin, der illustrerede resten af turen. Alt for langt og nærmest lodret op i himlen! Og da Jørgen var ved at løbe tør for strøm både på den ene og den anden måde, blev vi nødt til at assistere ham. Først ved at skubbe cyklen, mens Jørgen støttede sig til den, mens en anden trak to cykler. Dét var, da det gik meget opad. Senere lykkedes det Flemming og Villy at skubbe Jørgen, mens de alle tre var på deres respektive cykler, og ruten var knap så stejl.

Et par stykker fra gr.1 havde allerede spist. Gruppen havde trukket/båret cyklerne op langs downhill-banen, så da de endelig nåede op, gik de ind det første sted, de fik øje på og bestilte øl og mad. Så kom Henning og sagde, at restauranten, Wurmberg-Alm, hvor der var bestilt bord, lå 30m længere oppe! John var der også. Han skulle i hvert fald ikke køre med gr.1 mere.

Gr.2 og resten af gr.1 fik en varmende gullashsuppe eller kaffe og kage af tilskuddet fra Baghjulet. Vi skulle jo hjem og have grillbuffet på pensionen kl.18.30, og klokken var allerede 14.30. Gr.3 måtte undvære. De nåede aldrig derop. Men de havde været inde et sted og få kaffe med ”kirschentorte”, som vist nok lå lidt for tungt i maven. Da vi skulle derfra, var John væk igen!

På hjemturen kom vi ind i skoven på et ret vanskeligt og vådt singletrack. Børge N gled på en rod og røg ned og slog sine ribben. Da han havde sundet sig lidt, forsikrede han os andre om, at han i hvert fald aldrig skulle til Harzen mere. Men han blev god igen. Nu gik den delvis fremkommelige sti over i en rende af store og små sten, våde og glatte, som ingen af os gamle med skøre knogler turde cykle i. Var der nogen, der sagde vandresti? Det blev til en del trækken, men humøret var stadig højt - hos de fleste. Det var vel også mere interessant, end at cykle på en asfaltvej.

Vi mødtes alle på P-pladsen, fik det våde og beskidte tøj af, cyklerne på og kørte hjem. Fra Eriks bil kom en sjov lyd, ligesom et ”blob”. Næste dag sagde Karin at hun da godt så, at Erik kørte over de to drikkedunke, som jeg havde glemt ved siden af bilen.

Hjemme kom vi hurtigt i et varmt bad, og lidt i syv var der grill-middag med flere slags kød, salat, kartofler og brød. Og selvfølgelig billige øl til.

dagholdet i harzen2

ONSDAG

Tur til Goslar, 30.6 km/530hm
Starten gik kl.9.30 med lidt variation over holdfordelingen. Det småregnede lidt, men ret hurtigt blev det for varmt, og vi måtte ha' jakkerne af. Vi nåede frem til en stor dæmning i nærheden af Goslar. Her blev der taget gruppebillede sammen med gr.3.

Vi nåede Goslar ved 11-tiden. Ellen Marie foretog et nødopkald til Vor Herre for at bede om godt vejr. Måske skal hun revurdere, hvor meget indflydelse hun har på Vor Herres lune.

Orla kunne berette, at der på torvet ville være klokkespil kl.12, og det var værd at se. Vi satte kursen i samlet trop. Villy, som sædvanligt bagest, fandt en Garmin på fortovet, som viste sig at være Roberts. Heldigt. På torvet i den gamle by fandt vi gr.1 på en café. Vi slog os ned i det dejlige solskin, det var blevet.Efter en halv times tid blæste det op, så potteplanterne på bordene væltede rundt. Og med blæsten kom regnen.

Mange, både turister og cyklister, tog opstilling med udsigt til klokkespillet. Klokken blev 12. Den blev også 1 minut over og 2 over. Der skete absolut ingenting. Folk begyndte at kikke rundt på hinanden, og jeg kikkede over på Orla. Han havde trukket sig lidt i baggrunden. Men der kom ikke noget klokkespil. Hvis nogen føler, at de er gået glip af noget, (det er de nok ikke), kan det ses her: https://www.youtube.com/watch?v=ijAjS8K-NVU (det varer kun 7 min).

I dag var cykelvask nødvendig efter en våd tur hjem.

TORSDAG

Turen i dag var på 40 km. Vi skulle til Kästeklippen og spise frokost. To stigninger og en nedkørsel på udturen, og modsat på hjemvejen. Det blev aftalt, at nogen skulle køre derop i bil, så var der en mulighed for at køre med hjem, hvis nogen var ”brugte”.

Det første lange stykke gik gennem skoven på et singletrack, rimeligt fladt. Herfra cyklede Jørgen hjem igen og fik følgeskab af Robert. Det var godt, at de var to. Carl Ove var vendt om tidligere, men han var desværre alene.

Vi kom over den første bakketop, den var ikke så slem. Lidt mere singletrack, som gik ret meget nedad, og de fleste syntes, det var sjovt. Dog var Orla røget rundt med cyklen. Af uforklarlige årsager, tabte han en sko under styrtet. Villy fandt den 10 m væk! Orla må huske at binde sine snørebånd, når han cykler!

Nu var der ikke så langt til spisestedet, men kun en vej, og det var OP. En lang og tung grusvej, ret fedtet pga regnen. Orla kom tilbage for at yde Dansk Autohjælp, men Lena afslog. Det var ikke tiden til det. Vi nåede da også op til Kästehaus, hvor biler ikke havde adgang. Derfor fik vi heller ikke besøg af de efterladte. De var i stedet kørt til Goslar.

dagholdet i harze kro

I restauranten med ca.1000 ejendommelige ting fik vi frokost. Pludselig opdagede vi, at Egon havde knækket en tand. Os bekendt var han da ikke styrtet på turen. Nej, han havde såmænd spist en nektarin og bidt for hårdt i stenen.

Mens Poul Erik skiftede slange i sit baghjul, gik vi op på Kästeklippen for at tage billeder. Jeg gik lidt på ekspedition for at finde ”Alte vom berge”, hvilket også lykkedes. Da jeg kom tilbage, stod alle 17, urolige og ventende på mig. Ups!

dagholdet i harzen pelapper  dagholdet i harzen stigning

Hjemturen forløb ok. Men bygevejret var blevet til mere vedvarende regn og nede og ude af skoven, fik vi modvind. De sidste kilometer gik igen igennem skoven. Dejligt, ingen vind. Vi var hjemme kl 17. Fik en øl og gik ud og vaskede cykler, da køen var væk.

Til aften havde Carl Ove bestilt bord på Benders restaurant oppe ved stavkirken, til os alle sammen. Menuen var en buffet med forretter, salater, lune retter, ost, dessert og is. Da alle havde bestilt drikkevarer, fik vi at vide, at Baghjulet betalte med resten af vores tilskud. Stemningen var god, folk hyggede sig, og de stride kilometer i regn og blæst var glemt.

dagholdet i harzen hellegrethe

FREDAG

Per Allan havde også lavet en tur til fredag, men der var ligesom ikke rigtig stemning for at cykle mere. Vejret var jo stadig ikke fantastisk,, og så var der noget med Hamborg og myldretid. Derfor havde alle forladt pensionen kl.10. Jeg er nu sikker på, at mange vender tilbage til området med al den skønne natur. Mht. vejret var der plads til forbedring.

Der er mange flere billeder i fotoalbummet

Kommentar (5)

  • Grethe Hviid

    Grethe Hviid

    29 september 2015 at 22:44 |
    Tak til alle for en super god tur.
    Tak til Helle for billeder og en rigtig fin beskrivelse af turen.
    Hilsen Grethe.

    Svar

  • Kit winther

    Kit winther

    29 september 2015 at 16:53 |
    Tak for en fantastisk beskrivelse af turen Helle. Og tusind tak til alle der var med for hyggeligt selskab.

    Svar

  • Henning og Lisbet

    Henning og Lisbet

    25 september 2015 at 18:20 |
    Vi siger mange tak for en god tur, hvor alle grænser blev afprøvet. dejligt at læse din artikel tak for det store arbejde Helle.

    Svar

  • Flemming

    Flemming

    25 september 2015 at 11:18 |
    Helt enig med Carl Ove.
    - Rigtig god beskrivelse af vores oplevelser - og herlige billeder.
    Mange tak Helle
    -/Flemming

    Svar

  • Carl Ove

    Carl Ove

    24 september 2015 at 18:41 |
    Tak for en god og detaljeret artiklen ... Helle
    - næsten som at opleve turen på ny
    Carl Ove

    Svar

Efterlad en kommentar

Du kommentere som gæst. Valgfri login forneden.