Alsace 2014

Skrevet af Søren Hviid Mandag, 15 september 2014. TAGS: Alsace | Gruppe F | Hygge | Klubben | Udlandsture

En stor tak fra alle deltagere til Børge og Arne for en mægtig god tur. Vi må sige at alt var tilrettelagt perfekt.

alsace 14 lordag arneborge

Torsdag gik cykelturen for A-gruppen til Koenigsburg - en skrap stigning op til borgen ca. 1000 hm. De kom derfor ca. 1/2 time for sent til vores fællesspisning, men nåde det. Vi andre havde opgivet på forhånd, og cyklede lidt rundt i området.

Samme dag var vi nemlig ude at spise alle sammen i Ostheim. Børge havde sørget for at det blev bestilt bord til alle 38. Fælles hyggelig spisning med 3 retters menu, og dertil vin fra området.

alsace 14 lordag sidstedag

Efter fælles spisning var vi til vinsmagning hos Sipp Mack i Hunawihr med rundsvisning og mulighed for at købe vin med hjem.

En rigtig god dag.

I dag - fredag kørte nogle af A-drengene - en lille gruppe på 5 personer - til Petit Ballon -efter sigende mere krævende end Grand Ballon. Knud tog turen til Petit Ballon på MTB. Der var nogle frafaldne, der kun tog en halv Ballon sammen med Per Allan - også en gruppe på 5. Knud Erk løb i stedet en kvart maraton som opvarmning til en halv maraton på søndag i nærheden af Hamborg.

Søren lavede en tur på vinruten gennem de små byer, Kientzheim, Riquewihr, m.fl. langs foden af bjergene til Ribeauville - Bergheim, og hjem ad en flad cykelrute gennem vinmarkerne. Vi fik rigtig set de små hyggelige, maleriske byer, som deltagerne var meget glade for. Vi var 9 i gruppen.

F'erne m.fl. cyklede deres rute sammen med Ivan som turleder til en lille hyggelig vinby, og derefter en lækker frokost i Colmar og sigtseeing.

Søren Hviid

 

alsace 14 onsdag1Onsdag, den 17. september

I dag har vi haft en flot tur til Grand Ballon.

Flemming og Ellen Marie gjorde det muligt for 15 små cyklister at få en pragtfuld naturoplevelse. 

Vi kørte i bil til "Col de la Schlucht" og cyklede derfra via Route de Crête til Grand Ballon - ca. 30 km.

Efter frokosten vandrede vi til toppen, hvor billedet er taget ved mindesmærket over "De blå Djævle" - modstandsbevægelsen fra 1. verdenskrig.

På toppen mødte vi de friske drenge, som cyklede hele vejen til toppen - 111 km og 1725 højdem.

En lille gruppe cyklede til et par vinbyer i nærheden - mens Dankortgruppen hyggede sig i Colmar.

Herunder et glimt fra Gruppe F's frokost - de går ikke ned på energien.

Hilsen Ellen Marie og Grethe 

 

 

alsace 14 onsdag2

 

Tirsdag, den 16. september

Hermed en lille beretning fra dag 2 i Alsace.

alsace 14 tirsdag2

De fleste grupper kørte i dag Rhinturen ud gennem majsen - meget flad tur - 95 km og knap 200 hm i alt. Blåt vejr og blå invassion.

alsace 14 tirsdag1

Mellemgruppen blev i dag delt i 2 grupper, så vi blev 4 grupper - lad os kalde dem gruppe A, B, C og D. A'erne kørte - siger de - 35 km/t med skiltespurt. Det medførte, at vinderen af en skiltespurt - Jørgen Rasmussen - kørt lige over en brostenschikane med punktering til følge.

Ruten var lagt, så vi også kom ud på nogle grusstier m.v. - men det gik.

Stig i gruppe C kom ud for "dobbelt knald", da han kørte over noget jern skjult i midterrabatten, så begge dæk punkterede. Vi spise lidt forskellige steder. Gruppe B fik en 3-retters menu på "Auberge sur Moulin" - en afsides beliggende kro midt ude i ingenting - men den kan stærkt anbefales.

 

Hilsen Søren

 

Mandag, den 15. september

Så er vi i fuld gang på cyklerne her i Alsace.

Turen herned gik planmæssigt. Alle kom godt herned - på trods af at nogle af bilerne kørte ind i kø på motorvejen. Andre slap uden nævneværdige problemer. Alle var herned før kl. 19 - spisetid..

Turens første dag mandag gik for hovedparten af deltagerne til Kaysersberg. Alle havde en dejlig tur med godt vejr - lidt sol og lidt skyer. Vi havde en 6 km opstigning først til toppen - 5-8 % stigning, og derefter en dejlig nedtur til byen Kaysersberg, hvor vi spiste frokost.

alsace 14 mandag1

Vi var 2 grupper der kørte denne tur. Arne Aagaard var turleder på den første med 25+ ryttere med bl. Carl Ove, der efter turen kunne berette om sit knald på vej ned fra en af vinbyerne. Pludselig siger det " bang" og bagdækket er røg af fælgen, og det viste sig senere at slangen havde en lang revne på 20 cm. Men heldigvis hjalp cykelvenner med at få det ordnet så der kunne køres videre.

Det skal indskydes at Ivans gruppe F lige havde fortalt at de kom forbi en vinmark, hvor der gik nogle piger af anden etnisk oprindelse, der meget udfordrende klædt på, og gruppen spekulerede på hvad de gjorde i vinmarkerne. De konkluderede, at de simpelthen betjente de mandige vinplukkere i siestaen, og sammenholdt med den historie blev der meget morskab ud af Carl Oves "knald".

 

alsace vinmarker

Hilsen Søren Hviid og gruppe +25

   

alsace-sorenskort

 

Efterlad en kommentar

Du kommentere som gæst. Valgfri login forneden.