Aktivitetsprisen

Skrevet af Bestyrelsen Søndag, 06 marts 2016.

Aktivitetsprisen tildeles medlemmer, som på den ene eller anden vis, har bidraget særligt meget til aktiviteter i Baghjulet. Og i år går Aktivitetsprisen til Thomas Broe.

Thomas er kendt blandt racerkørerne i gruppe B, hvor han har ydet en stor indsats.

Han har taget mange turlederopgaver, hvor han altid er velforberedt og har også været klar til at lave en ekstra tur, hvis der var afbud. Altid med overskud og godt humør.

Thomas sagde ja til at gå med i Xtreme Melfar 24 udvalget uden den lange betænkningstid, fordi Thomas godt kunne tænke sig at arbejde med dette. Han har også vist sig at være et stort aktiv for udvalget, har været god til at udfordre eksisterende måder med nye friske ideer. Et stort plus for både Kaj og Leo der værdsætter denne form for nytænkning.

Han er god til at få folk involveret og motiveret til at gøre et stykke arbejde for klubben, samtidig med at han har en holdning til hvorledes 24 timers konceptet kan blive forbedret i forhold til pladsen, som han er ansvarlig for. Han har en meget professionel og velgennemtænkt tilgang til måden han gør tingene på.

Herudover er Thomas kendetegnet ved at han har en Positiv indgang til tingene, er løsnings orienteret, har et godt overblik og er god at arbejde sammen med - og så sker det altid med godt humør. Han er sådan en person man har lyst til at være sammen med.

Et stort tillykke med Baghjulets Aktivitetspris 2015.

aktivitetspris2015

Efterlad en kommentar

Du kommentere som gæst. Valgfri login forneden.