12 timers sole MTB i Rold Skov

Skrevet af Lars Thomas Rasmussen Torsdag, 26 juni 2014. TAGS: Løbsberetninger | MTB

Før startUmiddelbart lyder det som en invitation til et rolle spil mellem elver og orker, men jeg skulle blive meget klogere.

Fredag morgen kl. ca. 8:00 kommer der en mail fra Les Ager: "Afgang fra Fredericia 5:15 - kørertid 2 timer". Det var godt nok tidligt en lørdag samt langt væk!

Jeg havde sagt ja til en opgave også stille jeg selvfølgelig også op uanset tid og sted ;)

Les havde taget udfordringen op og stillede til start i solo klassen. Jan Ager og jeg havde sagt ja til at tage med som crew, til at yde opbakning og support undervejs i de 12 timer.

Nogle sidder måske og tænker kan man ikke kører sådan et løb uden et crew? Jo det kan du sagtens! Men hvis du kommer til løbet med store ambitioner kan crewet være den sidste marginal du mangler.

Vores opgaver bestod I at holde Les kørende så meget af tiden som muligt, ved at give ham, flasker, mad, energi bar og gel, mens han kom kører gennem start/mål området. Mindst lige så vigtigt i så langt et løb er moralsk opbakning og positiv tilgang til alt hvad rytteren siger, for nogle gange er det hovedet der laver numre med en.

Nr. 2Vi fik alt på plads og kom i gang med løbet, Les var fint kørende og havde ikke pauser før efter 5 omgange, hvor han lå i top 3. Han klagede over smerter i ryggen, der blev strukket lidt ud og vi fik ham overtalt til at hoppe på cyklen og tage en stille og rolig omgang.

Efter 6. omgange kom han ind igen smerterne var tiltagende, men Jan og jeg synes ikke det var tiden til at stoppe, jeg fik efter bedste evne Les på cyklen igen.

Lige da Les triller ud af "depotet" siger han: "Hvis det er ikke er bedre næste gang, skal vi ikke mere". Vi kunne godt se det ikke var sjovt for ham, men ville gøre alt for at han kunne fortsætte selvom det ikke er sjovt at sende en god ven på cyklen når man kan se han har ondt. Vi ventede i spænding på han kom ind igen, for vi anede ikke om vi har købt eller solgt. Så snart vi fik øje på ham kunne vi se der var langt mere gejst på og han var ikke klar til at stoppe og skulle bare have noget energi med i farten.

Som løbet skred frem måtte vi erkende at nr. 1 bare var bedre på dagen end Les, så målet blev at sikre 2. pladsen (som han indtog det meste af løbet). På 4. sidste omgang havde nr. 3 en længere pause og der var 14 min mellem dem. Nr. 3 kørte stærkere end Les på omgangstiderne, samt Les var meget mærket og krævede alt den opbakning vi kunne yde. De kører ud på næste sidste omgange med kun 1,5 min imellem og Energispændingen/nervøsiteten steg mere og mere. De kommer ind til sidste omgang med kun 4 sek. imellem, Les smider flasker og hvad han ellers havde med, nu var omgangen alt eller intet for Les.

Minutterne på sidste omgang gik MEGET langsomt, men vi ser Les komme ud af skoven før nr. 3. Faktisk var Les kørt ca. 1,5 min fra nr. 3 på den sidste omgang.

YEEEEEES ! Les blev nr. 2 vores mission var lykkes og det var hele arbejdet værd.

Jeg har været crew for Les på 3, 12 timers løb og han har været på podiet alle 3 gange, men aldrig har jeg set ham så presset som dette. Han udviste en råstyrke og en vilje der overstråler meget hvad jeg tidligere har set.

Les12 timer i Rold skov er et godt arrangeret løb, med en masse liv i start og mål området, uden det er stressende. Vi havde alle 3 en super dag (lang dag) i Rold Skov, så uden at kende sporet vil jeg da anbefale alle de andre MTB'er at lægge vejen fordi 12 Timer i Rold skov.

Til interesserede kan det noteres at langt de fleste fast food restauranter i området lukker kl 23 ! :)

Les

 

Efterlad en kommentar

Du kommentere som gæst. Valgfri login forneden.