Tartelet Tour-Retour

Skrevet af Kim Hansen & Kaj K. Stougård Torsdag, 25 April 2019

Lørdag den 22. juni inviterer vi dig til at deltage på Tartelet Tour-Retour - en heldagstur til Alrø, hvor vi gør depot stop på Cafe Alrø, som er kendt for deres kæmpe tarteletter. 

Starten går fra Naturcentret kl. 9.30.

Vi cykler til Alrø, hvor vi kan cykle på dæmningen over til Alrø hvor Café Alrø ligger. Her har vi bestilt bord til kl. 13.30. Menuen står på Tarteletter med øl/vand.

tartelet

Når vi har spist, cykler vi retur til Middelfart igen. Du skal regne med, at turen tager hele dagen.

Strækningen er tur-retour omkring 180 km. Vi regner med at køre i et tempo på 26-27 km/t i snit. Det kan dog tilpasses afhængig af deltagere.

Der er plads til 20 deltagere på turen efter først til mølle princippet.

Tilmelding sker i klubmodul - klik ind her. 

Tilmeldingsfristen er 1/6. 

Prisen for at deltage er 165 kr. Beløbet dækker menuen. Klubtilskud på 100 kr. pr. person vil blive udbetalt på dagen, såfrem vi bliver mange nok, til at være berettiget til dette.

På gensyn til Tartelet Tour-Retour!

 

Kim Hansen & Kaj K. Stougård

Leave a comment

You are commenting as guest. Optional login below.